Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Vuggestue og samarbejde med dagplejen

På Hulen har vi 8 vuggestuepladser og gæstedagplejefunktion.

Hulen er indrettet så de mindste børn kan skærmes fra de lidt større børn og vi har legetøj som er egnet for helt små vuggestuebørn. Vi har høje stole til de små og mulighed for at koge grød og lave sutteflasker til dem, som har behov for det.

Vi har et overdækket skur til barnevogne/krybber, når de små skal sove og klapvogn når vi skal på tur. Vores legeplads er indrettet, så de mindste kan være med ude og legepladsen er afgrænset fra den store legeplads, så det er et trygt sted at være.

Bleer er inkluderet i prisen til barnet fylder 2,9 år. 

På Hulen arbejder vi med Bogkasser hvori der er et tema som dækker de styrkede pædagogiske læreplaner mm. Vi læser bogen og laver aktiviteter ud fra det emne bogen omhandler.

Temaerne kan være ud fra bogen: Den sultne larve aldrig mæt eller Totte klæder sig ud. Vi har mange forskellige bogkasser som vi bruger i løbet af året. 

Vi har stor fokus på højtlæsning og er en del af Sangglad Minni.

Vi bestræber os på at komme ud hver dag, enten på gåturer eller på legepladsen

En gang om ugen kommer 2 af dagplejerne fra Ørnhøj på besøg på Hulens legeplads. Det er rigtig hyggeligt og en god måde for kommende børnehavebørn at lære stedet og de voksne at kende.

Vi er også Gæstedagpleje ved sygdom og ferien i dagplejen, tager vi imod gæstebørn.